Carpe diem 2 – januar 2014
Der ser tomt og livløst ud derinde men det er der ikke! Træerne vegeterer og lader op til et nyt forår; dyrene gemmer sig, hvis ikke de sover deres vintersøvn på hemmelige og trygge steder.
Det er den 9. januar og jeg cykler en morgentur ud ad Naturstien eller Bryrupbanestien, som der står på et skilt, der beskriver området. Vintermorgenmørket hersker stadig mellem træerne; jeg får et glimt af en fasanhøne der løber over stien og ind i mørket; længere borte ser jeg et større dyr. Det er ikke en ræv, for det er lidt mindre. Måske en grævling eller en mårhund? De findes her i området. Trækkende gæs, syngende svanevinger, ænder, musvåger og mange småfugle er det dyreliv, som man ser og hører mest til her om vinteren. Og rådyr, selvfølgelig, her i skovlandet på den midtjyske højderyg. Mosegrise og muldvarpe er de dyr, der efterlader sig flest synlige spor året rundt. Smukke små høje på marker, i skovbund og på vores græsplæne i særdeleshed!
Klippede fugle på rude. Januarmørke og et spejlbillede af ild i masseovnen
Den 10. januar
Lyset, ruden i køkkenet og mørket udenfor driver gæk med mine sanser. Jeg står og ser ud i tusmørket, som har varet hele dagen og jeg ser ovnen lyse varmt og klart, som stod den udenfor i haven.
I den fysiske virkelighed står ovnen i køkkenet bag mig og stråler varme ud i rummet. Samtidig gløder de hvide klip på ruden med og bliver røde i den digetale dimension!
Fly me to the moon
And let me play among the stars
Let me see what spring is like on Jupiter and Mars…
Den 11. januar
Månen dukker frem, knapt fuld over trætoppe. Lidt senere spejler den forfængelige lille skæve kugle sig i et vandhul.
Pligtskyldig fotograferer jeg det lille hvide lys iblandt et virvar af spejlabstraktioner.
Månespejl
Den 13. januar bliver regn skiftet ud med sne, som lader græssets grønne farve anes bag et fint transparent dække af hvide fnug.
Fuglene får travlt på foderbrættet.
Dompappen er der.
En musvit er lige ved at lande og svirrer med vingerne som en anden kolibri.
Lige om lidt er foderbrættet fyldt med bogfinke, gulspurv, halemejse med flere.
Solsorten ankommer, jager alle væk. Undtagen dompappen.
Dompappen holder stand og bliver siddende.
Hønsene står under foderbrættet og snupper, hvad der falder ned fra de riges bord.
