Decemberskumringstime

Nisseper er ikke nogen julemand så han tager det ganske roligt, varmer sig ved det sparsomme lys, der er tilbage. Han har ingen julegaver at skulle forholde sig til.

Og den tid er for længst forbi, hvor en bondekone sætter grød ud på loftet og rotterne danser og svanser omkring ham i håb om også at kunne gøre sig til gode med grøden. Men minderne svæver tykt omkring os i alle nissehistorier og sange hvert år til jul!

En flue er bedre end ingenting, som mis med de blå øjne siger det, bemærker Nisseper

For den står på luftsteg og vindfrikadeller i disse spare-og krise og slankeprogramstider, hvor ingen skænker nissen en tanke – undtagen i juletiden. Nissens tid som husånd er definitivt forbi. Ulykkerne kommer helt af sig selv. Tror vi. Nisseper er slank og rank trods sin høje alder.

Sådan snakker vi frem og tilbage og jeg foreslår, at vi cykler en tur, inden solen er helt borte. Lyset er magisk og der på en mark spadserer en stor flok svaner rundt.

Ingen sne i år som svanedun fra himlens hvide vinger men dette syn kan også bruges i sådan en decemberskumringstime.

Kom med os, råber svanerne til Nisseper. Som en anden Niels Holgersen løber han hen til flokken og sætter sig på ryggen af den i midten, som er tættest på jorden. Jeg ved godt, hvordan vi finder det skæg, det er vigtigt, at…… hører jeg ham råbe.

Den gamle måne er nu fuld og sender sine sølvstråler ud i den mørke decemberaften. Jeg spekulerer på, om mon Nisseper vil vende tilbage og fortælle mig , hvad det er, der er så vigtigt.

Jeg sætter lys i krukken udenfor. Herude på landet har man kun det udelys, man selv tænder. Foruden måneskin og stjerneskær, forstås!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og julen kommer inden længe,

ak! Regndråber på grene hænge

 her den 16. december

Smiskesmaskenis er færdig med at berette om sin rejse og en grå og brun decemberdag er oprunden