Himmelhunden
“Se, jeres hus bliver forladt og overladt til jer selv!”. Matt 23, 38
Himmelhunden svæver rundt på en sky i den syvende himmel
Lang tid, flere århundreder går.
Intet varer evigt.
Himmelhunden møder sin dæmon, ansigt til ansigt står de.
Dæmonen breder sin sorte kappe ud og omslutter himmelhunden.
Lang tid, flere århundreder går.
Alt er mørke indeni og udenfor himmelhunden.
En dag bryder lyset frem.
Himmelhunden møder sin engel og lyset æder dæmonen op.
Lang tid, ja flere århundreder går.
En morgen lander tre himmelhunde på jorden, som både engle og dæmoner har forladt.
De tre himmelhunde flygter og lander på en sky i den syvende himmel.