Hov, hov, ved nærmere eftersyn et får eller måske…

Lige der til venstre for lyset, der strømmer ind ad vinduet i gavlen på laden, kig nu godt efter, lige der sidder den gamle nisse og gnider øjne.

Jeg skal ikke ud i det sollys, siger han olmt og så uden mit skæg, nej det skal jeg ikkenikkenej!

Jeg kan lige forestille mig, hvis nogen i dette år 2013 ser mig, sikke en nisse, siger de og  tror  ikke deres egne øjne men ender alligevel med at prøve på at fange mig, sådan en kan vi ikke have gående løs, det er ikke normalt. Hov, hov,  uvidende barbarer,det er heldigvis umuligt, for kommer de mig nær, ja hov hov, så ser de istedet 

der står og gumler fredsommeligt på en tot græs eller de ser

som  kommer spankulerende gennem en sommersolbeskinnet have på jagt efter fede orm og skinnende biller.

Forresten Nisseper, nu du nævner det, har du set efter skæg, hvor hønsene lægger deres æg?

Hov, hov, tror du jeg spiser hønseæg? Der har i lang tid, ja en hel måned her i efteråret nærmest ingen æg været i rederne, Nisseper. Hvad vil du have at jeg skal tro? Siger jeg meget forsigtigt. ( Man skal passe på med nisser, de er noget arrige i det og har i tidernes løb splittet mangen et bramsejl)

Selvom jeg godt ved, at Nisseper elsker rå æg er en direkte beskyldning yderst risikabel og kan udløse en sand orkan, der trimler omkring alle hushjørner og river træer op med rode.

For at bevise sin uskyld vover han sig ud af ladens trygge mørke og viser  mig hen til

Okay, fire æg men ingen skæg! Siger Nisseper. Jeg kan nu kun se tre men siger ingenting, tænker mit.

Sollyset er for stærkt for den gamle, så han skynder sig ind i laden, finder sin plads ovenpå en brændestabel. Hov, hov nu vækker du mig ikke igen, gonat!!

Det har sandelig været en anstrengende dag. Men ingen barbarer så eller hørte nissen. 

Jeg sætter mig op på min cykel og begiver mig ud på en skæggejagt, derudad Naturstien, der går igennem Fogstrup og ender næsten i Horsens. Klokken er 15.00 .

Det er september måned med høj sol.