Januar 2015

4-IMGP3024

Primo januar anno 2015 er uden sne og til den gråtonede side, hvor lyset er lavt og skyerne dækker eller driver henover himlen i tunge formationer.

Vi har ikke mange dramatiske landskaber i Danmark, der en gang i tidernes morgen steg op af havet som en bunke jord med sand, ler og sten.Vi har de blide bakker, skove, enge, søer, moser, heder og marker, hvor vejret og klimaet spiller en afgørende rolle som iscenesætter af mange forskellige lysforhold, der farver landskabet i omskiftelige lyse og mørke toner. Her, hvor jeg bor, løber Naturstien, den forhenværende jernbane mellem Silkeborg og Horsens, gennem landskabet og giver adgang til mange skønne udsigter og naturoplevelser. Vi befinder os 100 meter over havet og har udsigt til Danmarks fjerdehøjeste punkt, Bavnehøj.

1-DSC_0012

Umiddelbart efter Fogstrupskiltet ligger der en mark med en lavning, som efterhånden er blevet fyldt med så meget vand, at svaner kan finde på at slå sig ned her for en stund. Som de gjorde en gang i november sidste år. En  svanefamilie med hele fire unger.

5-IMGP3028

Onsdag den 7. januar cykler jeg forbi den lille “svane-sø”. Ingen svaner, men skyer og træer spejler sig i vandet, så forestillingen om en kæmpefugl, eller måske et svømmende englevæsen kommer umiddelbart til mig.

6-IMGP3034

Her spejles en birk  i svane-søen. Den nærmere optiske forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre, da afstanden mellem træ og sø er meget længere end træet er højt, kan jeg ikke gøre rede for. Jeg undrer mig og beundrer synet.

1-IMGP3044

Søens græsser, dunhammere og træerne et stykke bort lader sig også spejle i svanernes sø. Alt i alt en lille hverdags-åbenbaring, når de rette forhold er til stede: Vindstille vejr, træer i passende afstand fra et lille vandhul under en himmel med drivende skyer.

Jeg er stået af cyklen, er gået  ind på marken og ser på dette naturens eget lys- og spejlshow fra alle sider. Som et vindpust vil dette syn lige om lidt være borte for altid.