Store krukker

 

Den klassiske krukkeform er lige så gammel som det at frembringe beholdere i ler er. Naturens frugter og frøkapsler er tydelige forbilleder.

Den klassiske krukkeform er tidløs; derfor er det vigtigt for mig at vende tilbage til den. Rund som Moder Jord, tryg og omsluttende.

At få krukken til at spænde den rette bue, så den står og lever sit eget formliv, skulle umiddelbart ikke være nogen kunst. Men det er det.

Jeg udfordrer mig selv og arbejder undertiden i den store størrelse, så stor en størrelse, som min keramikovn kan rumme. Dvs en max diameter på 42 cm og en højde på 78 cm.

I galleriet her vises variationer over denne runde krukkeform i store og lidt mindre størrelser.