Vandveje-registreringer under og over Gudenåen-fra raketfart til luntetrav
Følgende er eksempler på nogle af de mange fotos, jeg har taget under vandringer fra april til august 2015 ved Gudenåen samt de varder, jeg fremstillede undervejs.Disse fotos er udsprunget af et gruppeprojekt, Vandveje…., som er en del af et større udstillingsprojekt i Prokk-regi . Gruppens medlemmer er grafiker Ulla Madsen, art designer Johanna Ludvigsen, afdøde billedkunstner AnnaMarie Holm og mig selv. Denne udstilling finder sted i Århus fra 11. september og måneden ud. Derudover kan hele gruppens billedshow ses på Silkeborg bibliotek i uge 37 2015. Følg link: www.prokk.dk og læs nærmere.
V a r d e r
At samle op af naturen og lave små menneskeikoner, sætte spor, alt imens man bevæger sig og lade sig nøje med, hvad man finder.
At vide, at sådan var vilkårene for de første mennesker: Møjsommeligt at bevæge sig af sted på jagt efter mad og et sikket sted at sove, og konstant at have øjne og ører åbne.
At have næse for at fremstille redskaber af de materialer, man fandt i naturen.
At åbne øjnene og se magien i denne flydende verden.
Anna Maria skrev:
Varder er noget, som mennesker
I hele verden har brugt gennem tiderne.
En global form.
Vejvisere og markeringer af transportruter til lands og til vands.
Varder er lavet af materialer fra stedet,
så forbipasserende kan vedligeholde dem
Jeg var der